Kunstnerkolonien i Ahrenshoop i Vorpommern på den nordtyske kyst opstod i begyndelsen af 1890’erne.

Blandt de første malere i byen var Carl Malchin (1838-1923). Han arbejdede som konservator ved museet i Schwerin, og tog fra 1882 ud til kysten ved Wustrow og Ahrenshoop for at lave skitser. Friluftsmaler blev han dog aldrig, for skitserne blev til færdige malerier i atelieret derhjemme.

Anna Gerresheim (1852-1921) var også blandt de tidligste malere i Ahrenshoop. Hun stammede fra den nærliggende by Ribnitz, men boede i Berlin. I 1891 fik hun opført et hus i Ahrenshoop, hvor hun opholdt sig sammen med sin søster.

Gerresheim var uddannet på et såkaldt ”dameatelier” i Berlin, og havde opholdt sig i Frankrig og England. Fra 1894 var hun medlem af foreningen af kvindelige kunstnere og kunstnervenner i Berlin.

I slutningen af 1880’erne opholdt dyremaleren Oskar Frenzel (1855-1915) sig i Wustrow sammen med sin ven, maleren fra Oldenburg Paul Müller-Kampf (1861-1941) på klitterne ved Hohe Ufer ud for Ahrenshoop. Herfra så Kampf den lille fiskerby med dens lave huse og besluttede, at her ville han slå sig ned for at male.

Müller-Kampf boede først til leje hos et ældre, barnløst ægtepar, men fik så bygget sit eget hus i Dorfstrasse 18.

I de følgende år kom flere kunstnere til byen og byggede deres huse: Friederich Grebe (1873-1931), Martin Körte (1857-1929), Hugo Richter-Lefensdorf (1854-1904), Theobald Schorn (1866-1915) og Friedrich Wachenhusen (1859-1925).

Også malere som Martin Körte (1857-1929), Franz Triebsch (1870-1956), Carl Rathjen (1855-1919)  og Georg Ludwig Meyn (1859-1920) hørte til kunstnerkoloniens første generation.

Elisabeth von Eicken (1862-1940) byggede i 1894 en villa i jugendstil med tårn. Den er senere indrettet til hotel.

Kunstnervillaerne var præget af kunstnernes individuelle smag og stil og skilte sig ud fra byens tradtionelle fiskerhuse. Det faldt ikke i god jord hos myndighederne, som besluttede at nybyggeri fremover skulle holdes i dn oprindelige byggestil.

Det var først og fremmest det vekslende vejr, skyerne og lyset ved kysten, der fik kunstnerne til at søge til Ahrenshoop. Naturen og de ensomme landskaber var for dem alle de vigtigste motiver og karakteristisk for de fleste var at den grå farve var fremherskende i deres billeder.

Paul Müller-Kampf malede ofte dramatiske morgen- og aftenstemninger og hans billeder betegnes som ”før-ekspressionistiske”.

Kampf blev samlingspunktet for kunstnerkolonien, som dog ikke fik nogen sammenslutning, ligesom kunstnerne ikke arbejdede ud fra et fælles program.

I 1894 byggede Müller-Kampf et større hus (Villa Sankt Lucas, Dorfstrasse 35), hvor han indrettede en malerskole. Her kom især kvinder fra adel og borgerskab om sommeren fra maj til september, og var på pension i huset samtidig med, at de modtog undervisning. Et ophold kostede 100 Mark om måneden eller mere.

Müller-Kampfs ven, Friedich Wachenhusen, assisterede på skolen, indtil han efter en uoverenstemmelse oprettede sig egen skole i byen. Også maleren Theodor Hagen (1842-1919, der var Müller-Kampfs og Wachenhusens studiekammerat fra Berlin, var en støtte for undervisningen.

Paul Müller-Kampf grundlagde i 1909 udstillingsstedet ”Kunstkaten”. Her kunne han og andre af kunstnerkoloniens medlemmer udstille deres værker. Kunstkaten fik støtte af prins Eithel Friederich og prinsesse Sophie-Charlotte. Huset blev opført i respekt for den tradtionelle byggestil i Ahrenshoop.

De mange kunstere der kom til byen, og forandringerne i det lille fiskersamfund, vakte noget postyr blandt lokalbefolkningen.

Med kunstnerne kom også badegæsterne til Ahrenshoop, som fik hotel og flere pensioner. Tidligere havde lokalbefolkningen været skeptiske over ”Die Forensen” (fortyskning af The Foreigners), men efterhånden forstod de, at turisterne var en indtægtskilde for den lille by, hvor søfart og fiskeri var i tilbagegang omkring 1. Verdenskrig.

Efter krigen holdt en del af kunstnerne op med at komme til Ahrenshoop om sommeren. Paul Müller-Kampf, der blev betragtet som en slags leder af kunstnerkolonien, trak sig tilbage til sin atelierlejlighed i Berlin. Kunstkaten lukkede i 1919.

Der kom dog andre kunstere til byen, som dermed bevarede sin rolle som kunstnerkoloni. Blandt de nye var medlemmer af kunstnergrupperne ”Der Blaue Reiter”, ”Die Brücke” og ”Novembergruppe” og talte navne som Georg Grosz (1893-1959), Max Pechstein (1881-1955), Erich Hackel (1883-1970), César Klein (1876-1954), Alexej Jawlensky (1865-1941) og Marianne Werefkin (1860-1938).

I 1930’erne kom igen en ny gruppe kunstere til Ahrenshoop, f.eks. Werner Gilles (1894-1961), Ernst Wilhelm Nay (1902-1968) og Gerhardt Marcks (1889-1981).

Den jødiske maler Edda Charlotte Rosenthal (1883-1942) var her til hun blev deporteret til koncentrationslejren Treblinka, hvor hun døde.

Efter oprettelsen af DDR i 1949 blev Ahrenshoop en slags refugium for de såkaldte ”nonkonforme” kunstnere, som ikke blev anerkendt af staten.

I 1960 byggede maleren Hans Kindler sit atelier i Ahrenshoop, som han havde til sin død i 1986.

I mellemtiden var Ahrenshoop blevet et mere officielt ferie- og mødested for DDR-kunstnerne, som f.eks. Bertolt Brecht, Helene Weigel, Arnold Zweig, Elisabeth Shaw, Johannes R. Becher og Willi Bredel.

Endnu i dag søger mange kunstnere til byen og udstillingsstedet Kunstkaten er igen åbent.